Gå til sideindhold
10. klasse / Hverdagen på 10. klasse

Hverdagen på 10. klasse

Dagen på 10. klasseskolen starter med morgenmadscafé fra kl. 8.00, hvor der tilbydes gratis morgenmad frem til kl. 8.30, hvor undervisningen begynder.

 

Der er frugt fremme hele dagen i caféen til fri afbenyttelse.

 

Vi tilbyder morgenmad og frugt, fordi vi mener, at det er vigtigt at se læring i et bredt perspektiv - herunder de forudsætninger der er for læring. Det betyder, at vi som skole forholder os til vores elevers sundhed. Når eleverne har spist morgenmad og har mulighed for at spise frugt i løbet af dagen, får vi også nogle unge mennesker som rent fysisk er klar til at modtage undervisning.

 

Politikker

  • Røgfri skole – ingen rygning/snus
  • Energidrik er forbudt i skoletiden
  • Brug vores gode, sunde kantine på Vibegård
  • Mobilfri undervisning – ingen mobiltelefon i undervisningen

Formålet med vores politikker er, at sætte fokus på sammenhænge mellem sunde vaner og koncentrationsevnen i undervisningen. 

 

Vi vil gerne sende et stærkt signal til elever og forældre om, hvad vi mener er vigtigt for vores unge. Hvis 10. klasseskolen på denne måde også er med til at påvirke vores elevers livsstil i en sundere retning er målet nået.

 

 

Kommunikation

Kommunikationen mellem skolen og hjemmet foregår primært på Aula. I kan forvente svar fra dag til dag. Skriv til gerne til alle lærere i samme besked, så har vi fælles overblik.

 

Fravær/sygemelding:

Ved sygdom eller fritagelse for undervisning skal der sendes en besked til ALLE lærere på Aula.

Elevernes kontaktlærere vil stå for registreringen, men i tilfælde af lærerens fravær, så kan kolleger tage over. På den måde er alle øjne på alle elever.

 

Ved ønske om fritagelse fra undervisning, fx ferie uden for den ordinære skoleferie, skal der underskrives en særlig blanket for dette. Denne kan hentes på Aula eller på kontoret og afleveres til kontaktlæreren.



Senest opdateret 23.02.2024 13:00 af RH
Apricore logo