Dagen på 10. klasseskolen starter med morgenmadscafé fra kl. 8.00, hvor der tilbydes gratis morgenmad frem til kl. 8.30, hvor undervisningen begynder.
Vi tilbyder morgenmad, fordi vi mener, at det er vigtigt at se læring i et bredt perspektiv - herunder de forudsætninger der er for læring. Det betyder, at vi som skole forholder os til vores elevers sundhed. Når eleverne har spist morgenmad, får vi også nogle unge mennesker som rent fysisk er klar til at modtage undervisning.
Politikker
Mobilfri undervisning – ingen mobiltelefon i undervisningen
Formålet med vores politikker er, at sætte fokus på sammenhænge mellem sunde vaner og koncentrationsevnen i undervisningen.
Vi vil gerne sende et stærkt signal til elever og forældre om, hvad vi mener er vigtigt for vores unge. Hvis 10. klasseskolen på denne måde også er med til at påvirke vores elevers livsstil i en sundere retning er målet nået.
Kommunikation
Kommunikationen mellem skolen og hjemmet foregår primært på Aula. I kan forvente svar fra dag til dag. Skriv til gerne til alle lærere i samme besked, så har vi fælles overblik.
Fravær/sygemelding:
Ved sygdom eller fritagelse for undervisning skal der sendes en besked til ALLE lærere på Aula. Brug gruppen "Sygdom/fravær", når du vælger hvem beskeden skal sendes til.
Elevernes kontaktlærere vil stå for registreringen, men i tilfælde af lærerens fravær, så kan kolleger tage over. På den måde er alle øjne på alle elever.
Ved ønske om fritagelse fra undervisning, fx ferie uden for den ordinære skoleferie, skal der underskrives en særlig blanket for dette. Denne kan hentes på Aula eller på kontoret og afleveres til kontaktlæreren.