Gå til sideindhold

Nu starter sæsonen på Ungdomsskolen

13. september 2023

Den nye sæson af fritidsundervisning på Ungdomsskolen begynder i slut september, og programmet er spækket med populære ”gamle” hold og nye, spændende aktiviteter for unge i alderen 13-18 år.

 

I slutningen af september er der sæsonstart på fritidsundervisningen i Ungdomsskolen. Programmet 2023-24 indeholder på nuværende tidspunkt over 30 forskellige aktiviteter, som de unge på Bornholm kan tilmelde sig. 

 

Fagene spænder bredt fra både motocross, mountainbike og vandring, hen over konditor, keramik og smykker, til japansk, konspirationsteorier og digitalt værksted – og meget mere.

 

Mange af holdene starter i den sidste uge af september, mens nogle først starter senere på året, og programmet udvides løbende gennem hele sæsonen.

 

Holdene er helt gratis at tilmelde sig (med nogle få undtagelser, som fx knallertkørekort). Det er derfor en oplagt mulighed for at prøve eller lære noget nyt, og for at møde venner, som deler nogle af de samme interesser som en selv.

 

Der er undervisning over hele øen med knudepunkter i henholdsvis Rønne, Nexø og Klemensker.

 

Alle hold og aktiviteter, samt tilmelding dertil, kan findes her



Senest opdateret 15.02.2024 09:33 af RH
Apricore logo