I løbet af skoleåret er der en række højdepunkter:
Introforløb hen over de første tre uger
Vi lægger vægt på at skoleåret kommer godt fra start, og at alle oplever sig som en del af fællesskabet.
Brobygning og praktik
Alle elever kommer i 2 ugers brobygning, og alle har mulighed for at komme i praktik i løbet af skoleåret.
Høvdingebold-turnering
Hvert år på skolernes motionsdag (fredagen inden efterårsferien) er der arrangeret høvdingeboldturnering, hvor eleverne får chancen for at spille mod hinanden og deres lærere, og vinderne løber afsted med skolens vandrepokal.
Kulturarrangementer
I forbindelse med undervisningen deltager hele skolen i diverse kulturarrangementer der understøtter skolens øvrige aktiviteter.
Foredrag
I løbet af skoleåret vil du kunne opleve foredrag med relevante emner for unge og for din fremtid
Ture i tema- og valgfag
Hvor det er relevant planlægges der udflugter for at tilføre faget en ekstra dimension
Skolefest
Elevrådet planlægger en gallafest i foråret.
Skolerejse
Vi rejser til en spændende europæisk storby. Her er der en egenbetaling på 1700 kr.
Der vil i løbet af året blive arbejdet med rejsemålet i fagene.
Du og dine klassekammerater er selv med til at planlægge dele af turen.